Dansk Video Tekst er Danmarks ældste tekstningsfirma. Men teknisk er vi faktisk ret avancerede. Det ses blandt andet af, at firmaet ikke bare tilbyder tekstning af alskens film og programmer, men at vi - i modsætning til vore konkurrenter - har opbygget den tekniske ekspertise til at levere oversættelsen eller fordanskningen på alle tænkelige måder. Ikke alene dækker vi hele spektret inden for billedmedieoversættelse, undertekstning, versionering, dubbing, dansk grafik og internet-oversættelse, men vi har også teknikken til at følge arbejdet helt til dørs og levere et 100% forevisningsklart produkt.

Vi kan levere din undertekst på mange måder. Du kan modtage en fil, som du selv kan lægge på din film, eller du kan få os til at gøre det for dig.

Som noget nyt kan vi også tilbyde at encode hele din film til en Digital Cinema Package (DCP) der kan vises i de biografsale der har installeret digitale projektorer.
Ring eller send os en mail for nærmere info.